Første artikelsamling

 

Første artikelsamling. Jacob D. Petersen. December 2020. Oversat fra Esperanto.

Åndsvidenskabens fundament.

(1. artikelsamling 1/7)

Videnskaben om det åndelige har tre fundamentale regler:

1. Tænk selv! Det er bydende nødvendigt grundigt at forstå det som man tillader sig at betragte som og anerkender som sandhed.

2. Lær logik! Logikken anvendes til at identificere eller gennemskue dét som ikke kan være sandt, og må forkastes: For eksempel dogmet om Guddommens alvidenhed, almagt og alkærlighed: Hvis en ’kraft’ som både var kærlig og mægtig forstod og kendte til menneskehedens lidelser, ville ’den’ forlængst have hjulpet!

3. Vi behøver ikke tænke éns! Tag de idéer du kan bruge, og lad resten ligge.

Hertil vælger jeg at føje en fjerde regel, som jeg ansér for nyttig i vores situation:

4) Vær viis og/eller ydmyg nok til at anerkende at du kan lære af andre, selvom de (vi) på et punkt med sikkerhed tager fejl.

Eksisterer Djævelen?

(1. artikelsamling 2/7)

Iblandt de vise møder man nogle (f.eks. Martinus og Mary Baker Eddy) som tror og argumenterer for at svaret er nej! (-Altså at Djævelen ikke findes.) Som jeg forstår og forklarer det afspejler deres holdning størsteparten af gudeverdensbeboernes normale tankemåde: Det drejer sig om guddommeligt selvforsvar! -I deres verden tiltrækker eller kontakter man øjeblikkeligt energien (ånden, sjælen) fra ethvert ord eller navn man tænker, siger eller påkalder, og derfor er det vigtigt ikke at bande eller tænke på ubehageligheder (som f. eks ulykker, sygdom og død). Løsningen med at benægte eksistensen af det uønskværdige kan – hvis man er hellig i lige mål med Jesus – blive manifesteret i ens nærhed, men den forklarer ikke rigtigt dybtgående vores situation: Tilstrækkeligt med mangel af ægte kontakt med det hellige, til at få mange gode ærlige idealistiske tænkende mennesker til at bekende sig til ateismen!

Jeg bestrider overhovedet ikke vigtigheden af at tænke og tale uden eder og forbandelser, eller værdien af at tænke rene og kærlige tanker, og jeg er udmærket klar over at mine forklaringer kræver en del mental smidighed: For at gøre dét som er blevet gjort her er så godt som alle hellige navne blevet misbrugt! Derfor benævner jeg vores ’modstander’: ”Den ondskabsfulde som lyver om sit/deres navn(e)”. (Det drejer sig om en fælles betegnelse for alle dem som tænker på samme måde som den faldne engel der på Jesu Kristi tid var kendt under navnet ’Satan’.)

Situationen på Jordkloden (U. O.)

(1. artikelsamling 3/7)

Vores storbykultur er resultatet af en forfærdelig kamp mellem det gode og det onde! Massevis af menneskerne lider skrækkeligt! Ulykke for menneskene er en sejr for det onde – det er derfor jeg kalder kampen forfærdelig – mange er ’besejrede’ – mentalt optagede af problemer, i stedet for at udstråle glæde og lykke.

Med disse ord – altimens jeg informerer de søgende blandt menneskeheden – anklager jeg ”Den onde som lyver om sit navn” for i globalt omfang at bruge hypnose – underbevidste intuitions-energi-ladede ordrer (hypnose uden inkarneret (kropsbesiddende) hypnotisør) som ’stemmehørerne’ blandt skizofrene blandt os er bevidste om – til at få de forskræmte mennesker til at bande (og herved påkalde endnu flere urene ’engle’), lyve (f.eks. ved at overdrive) og på mange andre måder bryde Kærlighedslovene. Og disse ’brud’ (som de ulykkelige aldrig ville begå hvis de ikke blev underbevidst beordret eller fik forbud) bruger ’Den onde som lyver om sit navn’ som bevis foran de Guddommelige verdener, for at staklerne fortjener endnu mere lidelse.

Denne løgn har et gran af sandhed i sig. Der bliver faktisk, efter forfærdelige langtrukne lidelser, akkumuleret visdom. Men kun en masokist ville selv vælge denne måde at lære på.

Dette er ”hans” (deres) stor-forbrydelse: At bryde menneskenes naturlige forbindelse til Gud, at sprede disharmoni mellem menneskene, okkupere Jordkloden, og stjæle den Guddommelige energi ved underbevidst påvirkning (kontrol), fange og tortere menneskene og påstå foran højere instanser (i gudeverdenen) at det drejer sig om en kærlig visdomsbelæring! Men en læreprocess som begynder med en nedbrydning er ikke kærlig!

Lad mig beskrive mere detaljeret: Vores storbykultur er spækket med underbevidste forbud og kommandoer: Alle de velsignende bevægelser (hvad enten de er religiøse, politiske, idealistiske eller filantropiske) som ville hjælpe menneskeheden meget, hvis de blev udbredt i stor stil, er strengt underbevidst forbudte, og at ’forstå’ én (med forstå menes her at man blivende ændrer adfærd til det bedre), kræver en mental kamp – hvis ikke en mental krig er et mere rammende udtryk.

Betænk venligst dette teoretisk letforståelige eksempel: Økologi! Det er normalt kendt, i hvert fald i de dele af Europa hvor jeg har rejst mest, at økologiske fødevarer er af højere kvalitet end dem fra det traditionelle landbrug. Argumenterne for at vælge dem er disse:

1. Økologiske fødevarer har ikke giftrester i sig. Derfor er de renere. Følgelig har kroppen ikke opgaven med at beskytte sig mod giften, og heller ikke behov for lige så meget udrensning. Ved at vælge økologi bliver man sundere!

2. Økologi beskytter naturen. Vores grundvandsboringer -vores vandkilder – mange af dem er blevet lukket. Vandet i dem er så giftholdigt, at det ville være farligt at drikke af dem!

3. Hvis du spiser kød, æg eller mælkeprodukter: Dyrene i økologiske landbrug har mere plads, og generelt bedre vilkår – de lider ikke lige så meget.

(Der er flere argumenter for at vælge økologi, men til denne artikel er de tre tilstrækkelige.)

Nu kommer jeg med postulatet at disse tre argumenter er den velsignende sandhed for menneskeheden, og derfor kraftigt underbevidst forbudt. Prøv for eksempel at gennemlæse dem tre gange (bemærk hvordan dén tanke påvirker dine følelser).

Første gang man læser en tekst, har den underholdnings-værdi, men at forstå følgerne af denne del af Sandheden: At det er nødvendigt at vælge – på trods af højere priser – velsignelsen for kroppen og beskyttelsen af naturen – vælge at tanken om at du gør det gode er vigtigere end de penge der kunne spares ved forgiftningen af både det indre og det ydre. At begynde at tænke at dette er vigtigt og værd at forandre (forbedre) sig efter – Dette er den kamp (krig) jeg skrev om.

Læste du igennem argumenterne tre gange?

Er du i stand til ikke øjeblikkeligt at forkaste tanken?

Når du har vundet en kamp (krig) af velsignende Sandhed ændrer de underbevidste ordrer karaktér:

Du bliver tvunget til at være stolt, tvunget til at tænke at du har løsningen på problemerne som martrer menneskeheden, og at alle andre bør ændre sig efter den sejr du ’vandt’ (nu forstår).

Søg i dit indre: Er du ikke i en eller anden grad hovmodig eller stolt over at have udtænkt/fundet sandheden? Tænker du slet ikke at de andre mennesker bør ændre sig, men at du selv er tilstrækkeligt uddannet/from/god?

Løgne-forklaringerne / Hvorfor det gode (Gud) ikke griber ind

(Første artikelsamling 4/7)

Gude-sønnernes og -døtrenes perceptioner er ikke éns! De fem sanser som er almindelige blandt de fleste jordmennesker, er ikke forståede af alle, og vores onde verdenshersker misbruger uvidenheden blandt de venligsindede væsener som kommer for at kontrollere at alt er ’i orden’ her. Kontrollanterne véd ikke noget om underbevidste kommandoer, véd ikke noget om genstande som kan falde på gulvet og behøve at man bøjer sig for at samle dem op igen, véd ikke noget om sko og sandaler som skal bindes (en grund til at bøje sig ned) og ofte véd de ikke engang at man kan høre og se samtidigt. Derfor er de lette at vildlede:

Med blind tillid (som misbruges) til verdensordenen accepterer de at de ikke behøver / har ret til at tale direkte med Gude-sønnen (eller -datteren) og kommer seende Gudesønnens energi, (men helt uden at sanse dennes fem ’egne’ sanser) lige som han/hun beslutter sig for at binde sine sko (eller samle noget op). Den onde verdenshersker lader som om ’han’ regerer over Gude-sønnen og kommanderer underbevidst: ”Bøj dig!” -Gudesønnen forstår overhovedet ikke at der foregår andet end at han gerne vil have sko på, og helt uden mistanke bøjer han sig for at binde sine sko.

Den naive kontrollant (som ikke mistænker at verdensherren kan være en ondsindet løgner) bevidner at Gudesønnen bøjede sig på ordre fra verdensherskeren (-mistænker slet ikke at noget af det skete kan være underbevidst) og tror derfor at Gudesønnen (eller -datteren) tilbeder og bliver hjulpet af den onde verdenshersker, bevidner at ”Alting er i orden.”

På samme måde bliver kløe (som i høj grad er kontrolleret af de onde magter,) misbrugt til at repræsentere at vi ’gør honnør’ eller er kontrollerede af underbevidste ’herskere’.

Og hvis kontrollanterne falder over en skizofren, som både kan høre en ordre og modstå den, bliver de (kontrollanterne) simpelthen beordret til at glemme alt om hændelsen! (De mistænker ikke ondskab blandt Gud.)

Inspirationens strømninger

(Første artikelsamling 5/7)

De hellige ord, som skrives i vores ’kampzone’, altså her på vores planet (og formodentlig alle steder hvor ”Den onde som lyver om sit navn” (som løgnagtigt kalder sig ”Den der skifter navne”) opererer), er mestendels (når det ikke drejer sig om fortællinger fra hellige eller inspirerede personers liv) noget ’besudlede’. Urenheden har sin hovedårsag i at himmeriget er infiltreret af den gruppe af ondskabsfulde ’personer’/væsener, som jeg har valgt at kalde ”Den onde som lyver om sit navn”, og er mulig fordi manifestationen af skrifterne har disse tre karakteristika:

1. De inspirerede, hellige ord, kommer (når de ikke er omhyggeligt gennemtænkte og udvalgte) til profeterne/forfatterne ved en mild strøm af intuition. Denne strøm kan normalt let blive overtaget og fortsat af andre mere ivrige engle eller gudeverdensbeboere: I vores sfære (spirituelle nærhed) er det helt normalt at intuitive beskeder fortsættes og/eller afsluttes af ’andre’, uden at disse andre bliver kontrolleret. Fordi:

2. Det gælder generelt at både gudeverdensbeboerne (eller disses besked-engle) og de inspirerede forfattere er (var) blindt troende på renheden af deres Gud – deres inspiration: Sikre på at ingen ond person/kraft kunne vildlede dem, få dem til at skrive usandheder. (Se V&H s.501)

3. Som oftest har forfatterne ikke forstået deres egne ord tilstrækkeligt dybt til at kunne korrigere og rette dem.

Såvidt jeg forstår er der i vores opfattelsessfære mange underbevidste forbud, imod at beskæftige sig med forståelsen af de inspirerede skrifter, forbud som for de flestes vedkommende hvertfald i nogen grad lammer tænkeevnen. Vi som gruppe tænker derfor ikke særligt frit. Særligt hvad gælder sandheden om vores situation.

Inspirerede Ord

(Første artikelsamling 6/7)

De hellige skrifter er opladede med inspiration. De lader den inspirerede læser ’trække’ høje sandheder ned ovenfra. Det er vigtigt ved læsningen at forstå at én inspireret fortolkning ikke behøver at ’fornægte’ en anden: Se bare hvordan Mary Baker Eddy har en helt anden fortolkning af den første del af første mosebog end Martinus har!

Men de anerkender begge åndsvidenskaben som ’den hellige talsmand’! (Videnskab og Helse 55:27 -Den Intellektualiserede Kristendom kap. 6)

Derfor tilråder jeg: Led efter om en fortolkning er i harmoni med næstekærligheden, i stedet for at kontrollere om den er ’enig’ med en fortolkning du allerede har tiltro til.

Efter min forståelse kan de samme citater bruges til at forklare helt forskellige sandheder (beskeder), men det ville være misbrug hvis konklusionerne ikke var i harmoni med næstekærligheden.

Det er, ifølge mig, en alvorlig misforståelse, en slem mangel på tolerance, at insistere på at kun én fortolkning er korrekt eller værdifuld! Sejren over de underbevidste kommandoer på dette punkt er særdeles vigtig! Hvis du ikke vinder her, så dømmer du måske en af dine næste som ikke værdig til din hjælp, og ved at undlade at hjælpe, ’sås’ mørk karma…

Reagere? Hvordan?

(Første artikelsamling 7/7)

Hvis ”Den onde som lyver om sit (deres) navn(e)” havde absolut herredømme ville vi alle være deprimerede drankere, tyve, hidsige, bandende og svovlende hadefulde storrygende løgnere, som hvis vi drak noget alkoholfrit, kun drak drikke med koffein, sødestoffer eller begge dele. Vi ville aldrig meditere, aldrig dyrke fysisk træning, aldrig studere og vi ville stensikkert aldrig anbefale inspirationskilder til hinanden!

Sådan er det ikke! Jeg anbefaler varmt: Vladimir Megré, Martinus, Mary Baker Eddy, Torkil Olesen, Carlos Castaneda, Ching Hai og Zamenhof. Disse er mine primære inspirationskilder, men jeg anbefaler også: Peter Ragnar, Musashi, Okamoto, Paramahansa Yogananda, Anthony William, Foster Gamble, James Redfield og Cobra. Og jeg har for nylig opdaget Lars Muhl. Hvis disse virker som ’for store skridt’ for dig, anbefaler jeg at du begynder med at læse Hans Rosling’s bog ”Factfulness” eller måske ”Placebo-effekten” af Joe Dispenza.

Disse navne er hellige! Deres ord indeholder meget af den velsignende sandhed for menneskeheden. Ligesom de hellige religiøse skrifter kan de gøre de studerende som harmonerer med dem lykkelige. At finde de(n) som man er i harmoni med, gør en stor forskel for den sandhedssøgende! I nogen grad ligesom at finde en god partner/elsker(inde) for ’de normale’. Har du rigeligt med ’elskere’?

Foruden at forstærke dine sejre hvad gælder livsførsel, hjælper de hellige inspirationskilder dig med at opdage værdifulde vaner eller visdomsord, som du – i dit eget tempo – kan tage til dig. Denne her artikelsamling kan for eksempel inspirere dig til at komme i gang med at mestre den store kunst det er at leve som sandhedssøger på vores klode: At finde balancen mellem: Studere, træne, arbejde og meditere. (Og hertil lære hvor meget tid du har brug for til at hvile, lege, sove, spise og kokkerere og gøre toilette) – Til at begynde med er det vigtigst at studere! Selvfølgelig, for: Hvordan foretrækker du at træne? Hvilke er dine discipliner? Hvad vil du arbejde med? Hvordan/hvad vil du spise? Hvilken meditationsform føler du dig tiltrukket af? Er du tilfreds med dit samfund? Ønsker du at leve anderledes end det er almindeligt der hvor du er født? - Disse vigtige spørgsmål kræver studium! Af mulighederne, og af dig selv! Senere bliver det vigtigere at praktisere disciplinerne. At vokse i styrke og viden om hvor meget du kan forlange af dig selv. Med andre ord: ”At vandre dit livs vej.”

Ahh – at gå ad livets vej! At have rigeligt med hellige, vise instruktioner, til uden tvivl at vide hvad der er at gøre, hvordan man skal tænke, hvordan man skal reagere overfor problemer: Hvordan man skal leve! Åh – hvilken glæde! Dette vil jeg love dig: Når man har fundet sin vej i livet, bliver det en behagelig affære. Glæden indbyder til spørgsmålet: Hvad gør man med sin glæde? - Lad den stråle frit ud til dem i din nærhed, uden at kræve at de med det samme skal tænke på samme måde som dig: Vis respektfuldt interesse, bliv en god lytter (af de venlige som ikke er for berusede), velsign dine omgivelser ved at sprede glæde (efter din evne) til dem i dine omgivelser: Et sandt og ærligt smil kan gøre mere end megen opmærksomhed uden kontakt med følelserne.

Ja – disse er mine råd: Tilnærm dig sandheden! - Ved at lære at lave sjov uden at vildlede eller nedgøre. Ved: Selvfornægtelse! Ærlighed! Ydmyghed! - Og så lige et sidste råd inden artikelsamlingen slutter: Vid at det er et stort ansvar at bruge penge! Særligt når man har flere end allernødvendigst. Bankerne har ikke alle en samvittighed: Tag ikke del i deres forbrydelser! Skift til en forsvarlig bank med det samme! Herudover så tag visdomsordene til dig i dit eget tempo.